 |
Ved første solopgang sidst i februar efter tre måneders mørketid, bryder sollyset ved middagstid gennem en kløft i syd, og sender i få minutter en kaskade ud over det dybfrosne landskab, hvor det rammer - og forgylder - Thulefjeldet, inden Solen forsvinder igen for den dag. Allerede fra næste dag bades også omgivelserne, med 20 minutters mere sol for hver dag. Og fra sidst i april forbliver solen på himmelen, hvor den kredser horizonten rundt indtil sidst i august (i mørketiden kredser Månen himmelen rundt). Fjeldenes så karakteristiske udseende skyldes Indlandsisens hærgen, da den for millioner år siden også masede henover kystlandskabet. Billedet er taget fra thulebasen, hvilket undskylder højspændingsmasterne. |
 |
Den "nemme vej" på isbjørnejagtrejsen rundt
i Kane Basin, 600 km nord for Thule . . .
med de 13 overlevende hunde for slæden på udkig i områder, der sjældent er som et stuegulv, som her. Vi er på isfoden, et højarktisk fænomen, en "lagune" af frosset smeltevand som er holdt tilbage af opdyngede kystisflager, som har klaret sommeren uden at forsvinde. Klimaet er så barsk, at selv havisen nogle steder er blevet liggende i umindelige tider, og har dannet små "havgletchere", et sært bakket, dødt og bundfrosset landskab af is, overdænget af sne. - I generationer har thuleeskimoer efter mørketiden taget på skrappe, månedlange isbjørnejagtrejser, de mest forvovede som her, op til eskimoernes yderste nordgrænse, det kolde Kane Basin, ud for Humboldtgletcherens 110 km brede front, - her bor idag ingen. |
 |
Sommer, juli, midnat, med solen skinnende fra nord over Thulehalvøen, og fjeldet, 222 m højt, med mindevarde for Knud Rasmussen og en inskription på grønlandsk, på fjeldplateau'ets højeste sted. Her oppe fandt jeg engang en sommerfugl og en edderkop! Fjeldet hedder på grønlandsk Ummanaq, "Hjertefjeld" (dem er der flere af i Grønland). Dette er den legendariske grønlandsk/danske polar explorer Knud Rasmussens Thule, med hans og Peter Freuchens huse endnu i brug mens den danske telegrafstation Dundas lå her. Her var også den gamle eskimobygd Iqdlut, som blev forladt i 50'erne efter bygning af den nærliggende Thule Air Base. Endnu ligger her forladte tørvehytter, og eskimoer på fangstture slår sig stadig ned for nogle dage, især om sommeren. |
 |
Juli, midnat, med udsigt fra North Mountain, over Thule Air Base og Nordstjernebugten - yderst til højre ses lidt af Thulefjeldet. Den 2 m tykke is er brudt, men ligger her endnu, mens på det nøgne land myriader af blomster - her arktisk valmue - myldrer frem i stedet for sneen, i knapt frostfri temperaturer. I det meget tørre klima fordamper sneen mere end den smelter, naturligvis meget ved solvarmens hjælp, så på dage med tåge kan det blive et vådt ælte. Derfor kan særligt store snedriver "oversomre" på skyggefulde steder. På basen ses foruden de utallige een- og toetages "barakker", 10 store hangarer, og 41 tanke som i thulebasens velmagtsdage hver rummede henved 10.000 tons diesel, benzin, jet-petroleum eller raketfuel, til et års forbrug for op til 12.000 mand (dengang der ingen kvinder var) og deres aktivitet. |
 |
Midnatssolen i juli over Thulefjeldet
nær Thule Air Base. Det er højsommer, årets eneste virkelige sommermåned med temperaturer lidt over frysepunktet - men, med den konstante sol 24 timer i døgnet og vindstille føles det som meget mere. Havisen er drevet bort, og nu høres knitren og rullende "torden" fra brækkende gletchere og isfjelde nært og fjernt. - Selvom havisen driver bort, kan den godt vende tilbage med tidevandet, eller hvis der blæser en storm fra vest, og sådan kan den drive ud og ind i nogen tid, indtil havstrømmen fra Polhavet får isen med sig sydpå sammen med enorme, fladtoppede isfjelde, hele mastodonter af isøer, af kilometerstørrelse, helt oppe fra verdens største gletcher
Humboldtgletcheren i Kane Basin.
Lyden her til vands kan sammenlignes, hvis man kommer indlandsisterninger fra Netto i sin drink - og forestiller sig lyden af de små "klik" millioner gange stærkere. Det er en fantastisk, helt religiøs stemning, ren og skær, som Verdens skabelse. |
 |
En 12-års dreng med en hundehvalp, ombord på
en lille kutter (som mest bruges til jagt på hvalros). Drenge kommer
allerede i 9-års alderen med på jagt og skyder deres første
bytte, med deres egen riffel af mindre kaliber. Omkring 18-års alderen
kan de deltage med deres egen slæde, i lange barske og farefulde
jagtrejser, efter isbjørn. Så farefulde, at nogle ikke kommer
hjem, - faderen til drengen på billedet omkom på jagtrejse.
Om sommeren, som i mørketiden, har jægerfolket ikke faste sovetider, - man lægger sig til at sove når man bliver træt, børn såvel som voksne. Billedet er taget i sol ved midnat. |
