Galleri 6
udsyn over Kane Basin Natligt udsyn over Kane Basin og skrueisen. Ikke noget særlig opløftende syn, når man har rejst langt, og som resultat bare har brugt provianten næsten op, 800 km hjemmefra. Vi var på absolut smalkost, og lod først og fremmest hundene få af de medbragte 2-300 kg lunser hvalros, til der ikke var mere tilbage. Herudover medbragte vi lidt havregryn, sukker og margarine som en lækker tilsætning til teen og kaffen, samt skibskiks - "beskøjter" - til at bløde op i teen ved små pauser 2-3 gange i løbet af dagen. Teen er også for at slukke tørsten, som kan være alvorlig her i de dybfrosne omgivelser. Man kan ikke slukke tørsten ved at spise sne, for så får man forfrysninger i munden, uden at det hjælper på tørsten.
sælfangst i gammel revne Sælfangst i åndehul i tilføget revne. At få sælfangst under ekstreme forhold er et spørgsmål om held: At finde åndehuller, at sælen er der, og hvis den er - at den ikke opdager een og søger et andet åndehul. I den koldeste tid lægger sælerne sig ikke op og soler sig, det forbyder kulden. Hundene kan få færten af sælen, når den dybt nede i åndehullet er kommet for at trække luft. Pludselig ændrer de retning, og styrter hen til et uanseligt lille hul i sneen med små iskrystaller omkring, - alt hvad der at se til åndehullet. Så gælder det om at skyde sælen - uden at kunne se den, inden den skræmmes væk, og harpunere den inden den synker. Derefter må man hakke hullet i sneen og isen stort nok til at trække sælen op.
et isbjørnespor Et isbjørnespor. Mit smalfilmkamera tjener til sammenligning, ca 30 cm, men om sporet er frisk er ikke let at se. Der falder sjældent nedbør - sneen kommer i storme fra Indlandsisen, mest i den første vintertid. I mellemtiden kan der være faldet et let lag iskrystaller, som der ikke skal meget vindpust til at fjerne igen, så sporet kan være uger gammelt. Hundenes interesse for sporet kan give et fingerpeg, men ikke alle slædehunde er lige interesseret - før de ser bjørnen.  -  Det var ikke nemt at fotografere. Film er i kulden skrøbeligt som glas og splintres ved mindste overlast. Batterierne måtte opbevares i en pakke inde i vanten og med en ledning ud, til at sætte i kameraet. Ellers ville batterierne i kulden være aldeles livløse.
isbjørnespor De sammenfiltrede hundeskagler redes ud og vi følger sporet, indtil det enten fører til bjørnen, eller viser sig for gammelt. Sådan er isbjørnejagt, - hvis man da ikke er så heldig ligefrem at møde bjørnen. Men der er god plads her, og isbjørne er ensomme vandrere, som altid er på farten efter åndehuller, og de træder ikke sine gamle spor, af instinkt for strejfende polarulve. Isbjørnen er pasgænger, som det ses af dens vandring her ud i Kane Basin. Den søger åndehuller, hvor der er sandsynlighed for det, f.eks. omkring større isfjelde, der med havstrømmenes afsmeltningen i vanddybet jævnligt ændrer leje, og derfor holder havisen om sig tyndere, og dermed gør det lettere for sælen at lave åndehuller. 
lejrtid i Kane Basin Sporet ledte ikke til noget denne gang, - udover en lang dags strejfen i bjørnens spor, - op mod 100 km. I havisen er mange slags spor, også af isens aktivitet, revner, og brudgærder hvor flagerne har gnubbet mod hinanden og rejst sneflagerne. Steder man kunne forvente åndehuller. Når man som her skal til køjs på et spartansk måltid, dagens eneste, er det en udsøgt oplevelse og delikatesse at riste en skibskiks i flammen fra petroleumsprimussen, og så breder der sig den herligste duft i ødemarken. Men det udelukker ikke rene drømmerier om mad. Maven derimod indretter sig hurtigt på sult og gør ikke vrøvl, så selvom man sulter, mærker man ikke meget til det, udover at der bliver bedre plads i tøjet.
teltlejr i Kane Basin Teltrejsning i Kane Basin, i en udsigt af ingenting, - udover et brudgærde, en revne i isen. Efter at slæderne er pakket af og stillet sammen, tøjres hundene til isfæster, i smågrupper efter temperament og herskende omstændigheder. Slædehunde er individualister og benytter gerne en ledig stund til at bringe gammelt nag til fornyet afgørelse. Og sæt nu at en tror at have spejdet noget derude i nattens løb, og har fået hele flokken til at stikke af. Ingen slædehund vil være sidst, så de skal være tøjret forsvarligt. Herefter rejses teltet, med harpuner og ishakke som bardunpløkke. Kogegrej langes ind i teltet, der udhugges hundefoder og fodres, og sneblokke skæres til te, kaffe, og dagens eneste måltid.
< forrige      næste >


Mine personlige fotos, fakta og beretninger om Grønland og Indlandsisen, og panorama over Thule-distrikt
Velkommen til mit Grønlands Galleri

ca 70 foto,  beretninger og panoramakort  m.m.

Copyright © Kjeld Holsting (Frit til begrænset skolebrug)